top of page
Nyfødte

Kejsersnit

Omkring 20% af alle fødsler foregår ved kejsersnit, hvoraf halvdelen er akutte og resten er planlagte. Indgrebet er på mange måder mere indgribende end andre operationer, da der også åbnes op for et organ.

​

Mange kvinder modtager desværre sparsomt med information om, hvorledes de skal håndtere deres kejsersnit udover smertelindring. Derfor kan det være godt at få råd og vejledning i at støtte dit arvæv (alt efter hvor lang tid siden der er efter operationen), viden om tarmfunktion og vandladningsvaner, livmoderens arbejde, genoptræning af bækkenbund og kerne og hvis det er relevant undersøgelse af bækkenbundsmuskulatur.

​

Selvom at det er mange år siden at du har fået et kejsersnit, så er det aldrig for sent at gå i gang med behandlingen af arvæv. 

​

Et kejsersnit er som sagt en større operation, da der påvirkes altså mange lag fra huden og ind til livmoderen, hvilket kan medføre stramhed og nedsat mobilitet både i de ydre lag og i de dybe lag, hvor der ligeledes kan dannes arvæv. Et kejsersnit gennemtrænger i alt 7 lag:


1. Hud
2. Fedtvæv
3. Fascie
4. Muskler
5. Bughinden
6. Livmoderen
7. Fosterhinden: Skæres åben sammen med livmoderen 

Gener efter et kejsersnit

Studier viser, at op til 33% af kvinder, der havde født ved kejsersnit oplevede smerter i lænd og bækken efter fødslen, hvorimod det "kun" var 8.3 % af de kvinder der havde født vaginalt. Kroniske smerter i bækkenet er desuden langt hyppigere hos kvinder der har født ved kejsersnit i forhold til vaginal fødsel

​

Arvæv i forbindelse med et kejsersnit kan medføre gener, såsom;

​

  • Nedsat kontakt til mavemusklerne

  • Menstruationssmerter

  • Infertilitet

  • Ryg- og bækkensmerter

  • Hyppigere tissetrang

  • Forstoppelse /tarmproblemer

  • Nedsat/øget følsomhed i området

  • ”Kejsersnitshylde”

  • Smerter ved samleje

​

Tidlig mobilisering af arvæv kan forebygge udtalt adhærencedannelse / stramhed i vævet. Jeg vil anbefale at du stille og roligt går i gang med at arbejde med arvævet fra 4-6 uger, i første omgang som let berøring, senere mere dybe greb som massage, enten på egen hånd eller ved hjælp af en fysioterapeut.

​

Generelt om arvæv

Kroppen danner arvæv efter operationer, kikkertoperationer og læsioner samt efter traumer. Derudover danner kroppen også arvæv under inflammationer og infektioner. Eksempelvis ved endometriose, blærebetændelse, klamydia og andre betændelsestilstande i kroppen. Du kan altså danne arvæv af mange forskellige grunde.

​

Fælles for arvæv er at det er kroppens måde at forsøge at hele eller afgrænse en skade på. Samtidig forsøger kroppen også at gøre det beskadigede område stærkere end før skaden, hvorfor vævet bliver hårdere og sejere.

​

Kroppens organer, muskler og væv er omsluttet af et sammenhængende væv kaldet fascier. Fascierne bevirker, at alle kroppens indre dele kan glide frit mellem hinanden og er forbundet. Når kroppen danner arvæv, sker der ofte det, at arvævet laver en sammenvoksning af fascierne – og eventuelt også mellem flere vævsdele. Sammenvoksninger forhindrer de berørte dele i at glide frit mellem hinanden, og dermed nedsættes fleksibiliteten og funktionen af området.

​

Eksempelvis kan arvæv ved eller i livmoderen kan nedsætte livmoderens naturlige bevægelsesmønster og menes at kunne forårsage infertilitet hos mellem 15 – 20 % af de kvinder, der har arvæv ved eller i livmoderen.

​

Symptomer fra arvæv kan opstå lang tid efter, arret er opstået, da vævet gradvist hærder.

Tidlig mobilisering reducerer arvævsdannelse og mindsker risikoen for, at strukturerne klæber sammen. Du kan begynde at behandle dit ar, allerede inden et eventuelt sår er lukket, men det bliver aldrig for gammelt til at blive arbejdet med. Er dit ar 10, 20, 30 år eller mere, kan der fortsat være mulighed for bedring

​

Nedsat følesans og føleforstyrrelser

Det er ret normalt at være følelsesløs i området omkring arret (måske endda helt op til navlen) i tiden efter operationen. For de fleste normaliseres det af sig selv indenfor de første par måneder, men for nogle står det på længere tid. Det kan også være, at du oplever føleforstyrrelser, altså at huden bliver ”oversensitiv”, og selv let berøring føles ubehagelig.

​

Det er alt sammen et udtryk for et forstyrret sansningsbillede og en ”forvirret” hjerne. Er det tilfældet hos dig, er det nødvendigt med stimulering for at genskabe et normalt sansningsbillede, som hjernen genkender igen.

​

Hvad kan jeg hjælpe med?

Mange kejserinder kan have svært ved at se på og generelt selv røre ved deres kejsersnitsar. Dette er forståeligt, da operationen for nogle kan have været en voldsom oplevelse, der foruden det fysiske og efterlade psykiske ar.

​

At modtage viden om hvad, der helt præcist er sket under kejsersnittet og samtidig blive vejledt i arvævsbehandling kan være enormt ”helende” for krop og sind, hvilket i sig selv kan hjælpe dig i håndteringen af dit kejsersnit.

​

Foruden vejledning i arvævsbehandling kan jeg ofte hjælpe med mere specifikke greb, der arbejder lidt mere i dybden. Dertil vil du modtage råd og vejledning i at støtte dit arvæv (alt efter hvor lang tid siden der er efter operationen), viden om tarmfunktion og vandladningsvaner, livmoderens arbejde, genoptræning af bækkenbund og kerne og hvis det er relevant undersøgelse af bækkenbundsmuskulatur.

​

Yderligere kan jeg anbefale dig at tilmelde dig mit efterfødselshold med særligt fokus på genoptræning efter kejsersnit

​

Kontakt

nanna@kropogunderliv.dk

Mobil: +45 91 56 94 51

Adresse

Søndergade 19, 1. Th

8600 Silkeborg

Sociale medier

  • Instagram
  • Facebook
bottom of page