top of page
Hjemmeside 2_edited.jpg
Hjemmeside 2.jpg

Smerter i underlivet

Op mod hver tiende kvinde oplever underlivssmerter. Og ca. 15% af alle mænd vil på et tidspunkt i deres liv opleve smerter i underlivet.  Årsagen til smerterne kan være mange, lige fra dårlig kropsholdning, fødselsskader, infektioner, operationer i underlivet og til følelsesmæssige reaktioner. Når der har været smerter eller ubehag over længere tid, vil muskler ofte reagere med at spænde op. Det gælder også for musklerne i underlivet.

Smerter i underlivet er en hyppig tilstand både blandt kvinder og mænd. Nogle oplever smerterne dagligt og andre oplever dem i relation til:

  • Samleje

  • Gynækologiske undersøgelser

  • Brug af tampon/menstruationskop

  • Under træning

  • Ved vandladning/afføring

  • Psykiske reaktioner som stress/ angst mm.

Smerter i underlivet hos mænd og kvinder kan opstå af flere årsager(se nedenstående), men muskelspændinger, hvilket angives at være den hyppigste årsag til kroniske underlivssmerter og udgør 1-2 % af alle henvendelser hos egen læge (kilde: sundhed.dk)

De udløsende årsager til en overspændt bækkenbund kan være mange, herunder: 

- Operationer i underlivet
- Nedsynkning af underlivet
- Arvæv efter infektioner
- Kronisk prostatitis
- Endometriose
- Fødselsskader
- Irriteret tyktarm
- Seksuelle traumer
- Vulvasmerter
- Psykiske reaktioner såsom stress, angst og depression 

Underlivssmerter har ofte stor påvirkning på dagligdag og arbejdssituation og kan komme til at fylde meget og påvirke livskvalitet, seksualitet, samliv og medfører stress og depression. Derfor er det vigtigt at informere om at der faktisk kan gøres noget for dig med smerter i underlivet.

Hvordan kan jeg hjælpe?

Smerter i underlivet kan som sagt opstå på baggrund af forskellige årsager, der kan påvirke hinanden. Det kan være helt fra muskler, led og nerver, organsystemet og psykiske faktorer.

En undersøgelse vil derfor komme omkring alt fra smertehistorie (hvornår, hvor længe, i hvilken forbindelse, provokerende situationer mm), tarmfunktion, væske/vandladningsvaner, kost, motion, om smerterne er relateret til seksuel aktivitet, om smerterne er cykliske, fødselsforløb, operationer/undersøgelser i underlivet foruden at en grundig indvendig undersøgelse af bækkenbunden kan være relevant.

At finde årsagen til smerterne er altid målet, men det kræver ofte at arbejde med kroppen som en helhed (rettet mod underlivet), ved at finde ud af, hvordan kroppens systemer påvirker hinanden.

Jeg vil vejlede dig i gode øvelser, der kan afhjælpe symptomerne og hjælpe med at dæmpe aktiviteten de smertegivende muskler gennem manuel behandling

Kontakt

nanna@kropogunderliv.dk

Mobil: +45 91569451

Adresse

Søndergade 19, 1. Th

8600 Silkeborg

Sociale medier

  • Instagram
  • Facebook
bottom of page