top of page
Hjemmeside 2_edited.jpg
Tænkende mand

Smerter i underlivet

Det er mere normalt, end de fleste tror. Undersøgelser viser, at op til 15 % af alle mænd på et tidspunkt i livet oplever uforklarlige smerter i underlivet. Dertil er prævalensen lidt over 8 %, hvilket betyder at hvis du tog 100 tilfældige mænd, ville 8 af dem have smerter i underlivet.

 

Når der har været smerter eller ubehag over længere tid, vil muskler ofte reagere med at spænde op. Det gælder også for musklerne i underlivet.

Smerter i underlivet hos mænd bliver ofte diagnosticeret som kronisk prostatitis, hvilket dækker over en betændelsestilstand i prostata. Dog ved vi i dag at langt størstedelen (over 90%) ikke skyldes en betændelsestilstand, men i stedet fra spændinger i underlivet. Derfor er betegnelsen kronisk bækkensmertesyndrom ofte mere dækkende, da kun 5-8 % rent faktisk skyldes en betændelsestilstand i prostata.

Smerterne kan være meget diffuse og nogle kan opleve at de flytter sig og ændre karakter. Nedenstående symptomer på kronisk bækkensmertesyndrom er ikke udtømmende, men kan være:

- Smerter/ubehag ved endetarmen/mellemkødet
- Smerter omkring blæren
- Smerter ved vandladning
- Hyppig tissetrang
- Smerter/ubehag ved testiklerne
- Smerter eller føleforstyrrelser ved roden/på siden/ på spidsen af penis.
- Lyskesmerter
- Lænderygsmerter /træthed
- Smerter ved sædafgang
- Smerter efter samleje
- Impotens
- Ubehag/smerter i nederste del af maveregionen

Hvis der igennem en længere periode har været smerter og ubehag, reagerer vores muskler ved at spænde op. Vi kender til, at man kan få hovedpine af at spænde i nakke- og skuldermusklerne, og på samme måde kan underlivssmerterne være forårsaget af spændinger fra bækkenbunden, hvilke kan behandles.

​

Behandlingen

Mange af de mænd jeg møder i klinikken har ofte gennemgået adskillige undersøgelser hos deres egen læge og speciallæger uden at finde en klar årsag til deres problemer. Nogle har også gået med deres gener i mange år, inden de får søgt hjælp. Dette kan ofte forøge bekymringerne og frustrationen over, om smerterne nogensinde forsvinder. På typisk vis er der blevet forsøgt forskellige medicinske behandlinger, men disse har ikke haft særlig effekt.

​

Den fysioterapeutiske tilgang vil være målrettet at finde årsagen til dine gener og arbejde med disse. Behandlingen vil kunne omfatte manuelle teknikker med det formål at reducere spændinger i muskler og bindevæv i relation til smerterne. Yderligere vil du blive vejledt i relevante hjemmeøvelser med fokus på selvbehandling

Desuden kan det ofte være relevant at drøfte ergonomi, herunder arbejdsstillinger og siddestillinger. Tarmfunktion, seksualitet, kost og motionsvaner, psykiske faktorer kan ofte være relevante at vejlede i for at skabe et mere hensigtsmæssigt miljø omkring behandlingen.

​

​

​

​

Kontakt

nanna@kropogunderliv.dk

Mobil: +45 91569451

Adresse

Søndergade 19, 1. Th

8600 Silkeborg

Sociale medier

  • Instagram
  • Facebook
bottom of page