Nedsynkning
Oplever du tyngdefornemmelse, en bule i skeden, der ikke plejer at være der eller har du svært ved at holde på urin eller få tømt din blære og tarm? Så kan det være tegn på en nedsynkning eller underlivsprolaps
​
Det er en udbredt kvindelidelse. Faktisk har omkring 50 % af de kvinder, der har født vaginalt en større eller mindre grad af prolaps. Men det er heldigvis langt fra alle, der er generet af den eller mærker til det.
Hvad er en nedsynkning?
En nedsynkning er en slags ”brok” i underlivet, der opstår når bindevævet og musklerne svækkes. Dette forekommer ofte i forbindelse med fødsler eller omkring overgangsalderen, hvor vores hormoner har stor betydning.
Symptomerne udvikler sig oftest gradvist, hvor du mærker en tiltagende tyngdefornemmelse, gener ved samleje og eventuelt får problemer med at holde på urin eller at få tømt blære og tarm. Et pludseligt symptom kan også være at du mærker eller kan se en bule i skeden
​
Det er en udbredt kvindelidelse. Faktisk har omkring 50 % af de kvinder, der har født vaginalt en større eller mindre grad af prolaps. Men det er heldigvis langt fra alle, der er generet af den eller mærker til det.
Fødsler er som sagt en af de største syndere for udviklingen af nedsynkning, men faktorer som graviditet, hormonelle forandringer, forstoppelse, kronisk hoste, overvægt at mange tunge løft, kan også spille ind. Det er altså ikke kun kvinder der har født, men også unge kvinder med en veltrænet bækkenbund, der kan få en nedsynkning.
Typer og grader af nedsynkning
Der findes flere former for nedsynkning, herunder;
- Cystocele (Blæren)
- Rectocele (Endetarmen)
- Enterocele (Tyndtarmen)
- Uterusprolaps (Livmoderen)
Nedsynkningen kan yderligere inddeles i 4 grader, alt efter hvor langt den er nedsunket.
Grad 1: Livmoderhalsen/ blæren/ endetarmen synker ned til midten af skeden (mere end 1 cm over kønskransen). Stort set alle som har født, har en grad 1.
Grad 2: Livmoderhalsen/ blæren/ endetarmen synker ned til kønskransen. Mange vil opleve varierende symptomer. Der kan være symptomfri perioder, og skifte til perioder med fysiske symptomer som bule- og/eller tyngdefornemmelse.
Grad 3: Prolapsen sidder ved indgangen til skeden/udenfor skedeindgangen. Du oplever fysiske symptomer. Prøv at skub til den med din finger, og mærk at den er mobil. Prolapsen kan skubbes ud af skeden, enten når man bruger bugpres/har stået oprejst længe og/eller under bevægelse.
Grad 4: Total Prolaps.
Hvad kan hjælpe dig med
​
Som GynObs fysioterapeut har jeg stor erfaring med behandling af nedsynkning hos både yngre og ældre kvinder.
For mig er det vigtigt at give dig information og viden omkring dit underliv, således at du kender din bækkenbunds styrker og svagheder.
Har du først fået en nedsynkning kan du desværre ikke ”træne den på plads”, men du kan gøre rigtig meget for at minimere trykket på bækkenbunden/underlivet, forebygge forværring og særligt mindske symptomerne, således at du kan fortsætte med at holde dig aktiv.
Hvis du mistænker at du har en nedsynkning kan det være en god ide at få vejledning i bækkenbundstræning, livsstilsrådgivning og evt. støttepessarer
​
​
​
Kontakt
Mobil: +45 91 56 94 51
Adresse
Søndergade 19, 1. Th
8600 Silkeborg