top of page

Øvelser og gode råd mod forstoppelse

Oplever du at du hård og knoldet afføring? afføring tre eller færre gange om ugen? Skal du presse meget for at få tømt tarmen og efterfølgende stadig ikke føle at du er fuldstændig tømt? Så døjer du formentlig med forstoppelse.

Næsten alle af os har prøvet at være forstoppet i en kortere periode, men for nogle er det næsten mere almindeligt end en undtagelse.  Op til 20 % af befolkningen døjer med forstoppelse og ca. 10% anvender afføringsmidler.

Døjer du med forstoppelse, så vil kan nedenstående gode råd og øvelser være gode at afprøve.

Videoer:

Tarmmassage mod forstoppelse: Tarmmassage kan være nyttig til at stimulere tarmenes peristaltik (bevægelse i tarmen), hvorved at afføringen og luft bedre mobiliseres mod endetarmen. 

Se hvordan HER

Sådan presser du rigtigt på toilettet! Se hvordan HER

Her finder du 8 gode råd mod forstoppelse:

Få tilstrækkelig med væske: Væske har en gunstig virkning på afføringens konsistens. Drik derfor mindst 2 liter væske om dagen – gerne vand, men andre drikkevarer tæller også med 

Øg indtaget af fibre: Sørg for at få tilstrækkeligt med kostfibre fra bl.a. grove kornprodukter, frugt og grønt. Det stimulerer aktiviteten i tyktarmen, så der bliver dannet blødere afføring, som er lettere at få ud. Fibre fås også som kosttilskud, eks. loppefrøskaller

Hold dig fysisk aktiv: Fysisk aktivitet virker både direkte og indirekte på fordøjelsen. Direkte vil fysisk aktivitet stimulere tarmens bevægelse, hvilket afkorter passagetiden, hvilket betyder at der forsvinder mindre vand fra afføringen. Indirekte er motion en god faktor i forbindelse med at minimere stress 

Gå på toilet ved trang: Når afføringen når ned til den inderste lukkemuskel, lukker den op, hvilket giver afføringstrang. Undertrykker du denne trang eksempelvis ved at knibe og derved presse afføringen lidt væk fra din indre lukkemuskel, giver du tyktarmen mulighed for at trække yderligere væske fra afføringen, hvilket vil gøre den hård og besværlig at komme af med 

Anvend afføringsmidler: Der findes 2 typer af afføringsmiddel i håndkøb. Den ene type trækker væske til tarmen (osmotisk virkende, eks: magnesia og movicol) og den anden type fremmer tarmens bevægelser(peristaltik, eks. laxoberaldråber og toilax). De kan tages i kombination for større effekt, hvis et præperat(typisk de osmotiske) ikke er tilstrækkelige

Tarmmassage: Tarmmassage kan være nyttig til at stimulere tarmenes peristaltik (bevægelse i tarmen), hvorved at afføringen og luft bedre mobiliseres mod endetarmen. Se ovenstående link til tarmmassage.

Minimer stress: Vedvarende stress kan medføre nedsat aktivitet af de fleste funktioner i fordøjelsen. Udover denne reaktion er vores muskler i bækkenbunden også sensitive overfor stress, og har det med at spænde op, hvilket kan gøre det svære at komme af med afføring. 

Anvend skammel på toilet: Ved at placere en skammel under dine fødder udrettes den anorektale vinkel (en vinkel på endetarmen på omtrent 80 grader skabt af puborectalmusklen), så der kommer bedre passageforhold i tarmen

Kontakt

nanna@kropogunderliv.dk

Mobil: +45 91 56 94 51

Adresse

Søndergade 19, 1. Th

8600 Silkeborg

Sociale medier

  • Instagram
  • Facebook
bottom of page