top of page
_TPA1064-web.jpg

Pilates og Styrke

Dette hold er for dig, der ønsker at kombinere pilates fokuserede bevægelser med funktionel styrketræning.

Vi har særligt fokus på bækkenbund, kropskerne og styrke, så du opbygger en stærk og stabil krop indefra og ud. Træningen er ideel, hvis du tidligere har født og fortsat ønsker en kernevenlig men effektiv træning til en stærkere krop – uden at gå på kompromis med teknikken.

Hvordan er en time bygget op?

Typisk består en Pilates og Styrke time af:

  • Opvarmning og aktivering af bækkenbund og kernemuskulatur gennem pilates-inspirerede øvelser

  • Funktionelle styrkeøvelser og stationstræning med kropsvægt, redondobolde, store bolde, vægte/kettlebells, elastikker og TRX

  • Nogle gange makkerøvelser eller små sjove udfordringer

  • Fokus på åndedræt, kropsbevidsthed og bevægelseskvalitet

​

Pilates og Styrke har fokus på:

  • Bedre bækkenbundsfunktion

  • Øget kernekontrol og samarbejde mellem mavemusklerne

  • Styrke og kondition, så du får energi til hverdag og træning

  • Øget kropsbevidsthed og fysisk velvære

​

Træningen tilrettelægges af GynObs Fysioterapeut med speciale i kvindekroppen og med forståelse for de problematikker man kan opleve som kvinde, eksempelvis nedsynkning, inkontinens, bækkensmerter mm - hvorfor øvelserne altid kan varrierers til den enkeltes behov. Som specialiserede fysioterapeuter gør vi altid en dyd i at skabe en træning der nærer og genopbygger din krop, så Du kommer til at føle dig stærkere og i bedre kontakt med din kerne.

​​​

Praktisk; medbring træningstøj, indendørs sko og vandflaske.

 

Tid: Mandage 09.00-10.00 (Der vil løbende blive opstartet hold)

Pris: 1000 kr. inkl. Moms / 6 gange træning hos GynObs fysioterapeut. Der ydes tilskud fra Danmark.

Betaling: Betaling finder sted ved holdstart 

bottom of page