top of page

Gravidtræning

Gravidtræning er for dig der enten har deltaget på en af vores GravidForløb eller dig som fortsat ønsker at komme stærkt igennem graviditeten og som gerne vil give dig selv og dit barn de bedste forudsætninger for en ukompliceret fødsel og god start på tilværelsen.

Hvordan ser en Gravidtræning ud?

Gravidtræning i klinik Krop og Underliv vil være en blanding af gulvøvelser, styrketræning og cirkeltræning, hvor der bruges kropsvægt, kettlebells, elastikker samt bolde. Der vil ligeledes være fokus på at afspænde musklerne i relation til bækkenet og bækkenbunden.

Gulvøvelserne er med afsæt i Fysiopilates som klinikkens GynObs Fysioterapeuter er uddannede instruktører i og med fokus på at styrke og stabilisere musklerne omkring bækkenet gennem kontrollede øvelser med fokus på kernen.

Forskellen på Klinikkens Gravidforløb og Gravidtræning er at Du til Gravidtræning ikke vil modtage undervisning (Hvilken er hvad der ekstra halve time bruges på i GravidForløbet). Mange vælger GravidTræning, hvis de er meget tidlige i graviditeten og gerne vil vente med undervisningsdelen til de kommer tættere på fødslen - og andre bruger det som et fortsætterhold efter at de har været på GravidForløbet.

Hvem kan deltage?

Gravidtræning er for alle gravide - og I takt med at din mave og din baby vokser, tilpasser vi øvelserne. 

Træningen skræddersyes altså alt efter, hvor Du er i din graviditet - til gavn for både dig og din baby.

Træningen er med til at bedre bækkenbundsfunktionen og dermed mindske risikoen for inkontinens, forbedre kernefunktionen og generelt give øget kropsbevidsthed og fysisk velvære.

Holdet er relevant for dig, der ønsker:

 

  • at forebygge eller mindske graviditetsrelaterede gener som ryg- eller bækkensmerter.

  • at holde dig aktiv på en tryg og skånsom måde

  • at styrke kroppen frem mod fødslen

  • at prioritere en time kun til dig selv​

Hvorfor træne under graviditeten?

Faktisk anbefaler sundhedsstyrelsen mindst 30 minutters motion om dagen, hvis din graviditet ellers forløber normalt og lægen ikke fraråder det. Som graviditeten skrider frem vil det for de fleste give mening, at modificere sin træning, således at man går ned i vægt og måske i stedet arbejder med flere antal gentagelser. Fordelene ved at holde sig i god form under graviteten er mange, herunder;  

- Nedsætte risikoen for at udvikle graviditetsdiabetes 
- Stabilitetstræning kan reducere smerter og øge funktionsevnen hos gravide 
- Reducere forekomst af komplikationer under og efter fødslen 
- Forebygge forhøjet blodtryk og mindske risikoen for at udvikle svangerskabsforgiftning 
- Nedsat risiko for kejsersnit og brug af klip (episeptomi) 

Motion under graviditeten har ligeledes positiv indvirkning på barnet, da der ses; 

- Nedsat risiko for at føde et stort barn 
- Nedsat risiko for grønt fostervand 
- Højere ”apgar score”  

Praktisk; medbring træningstøj og vandflaske.

 

Hvornår kan du starte: 

Du kan starte uanset om du er i uge 6 eller 36. Træningen vil blive tilpasset dit niveau.

 

Tid: Mandage 17-18.00 (Der vil løbende blive opstartet hold)

Pris: 1250 kr. inkl. Moms / 6 gange træning hos GynObs fysioterapeut, Nanna Nissen. Der ydes tilskud fra Danmark.

bottom of page