top of page
Babyer og yoga

Klar efter Kejsersnit

Dette efterfødselsforløb er designet specielt til kvinder, der har født ved kejsersnit, som ønsker en målrettet genoptræning af deres krop. Fokus vil være på arvævet efter kejsersnittet, at skabe kontakt til mavemusklerne samt at styrke kroppen generelt.

Arvævet fra kejsersnittet og fødselsoplevelsen kan have stor indvirkning på dit liv. Det kan påvirke dig både fysisk og mentalt, hvorfor det er vigtigt at have begge aspekter for øje.

​

Arvævet kan føre til stramhed og nedsat mobilitet, både overfladisk og dybt i vævet samt i andre områder af kroppen. Kejsersnittet kan også påvirke omkringliggende områder på længere sigt, hvilket kan medføre; smerter i underlivet og bækkenet, fordøjelsesproblemer, infertilitet, menstruationssmerter, "hylde over arret" og delte mavemuskler.

​

Holdet adskiller sig fra Efterfødselsholdet ved sit særlige fokus på behandling af arvævet og de udfordringer, der kan være relateret til at have født ved kejsersnit. 

​

Holdet er en kombination af undervisning, træning indeholdende arvævsbehandling og træning af hele kroppen samt vejledning i selvbehandling. Træningen har yderligere også fokus på bækkenbunden og kernemusklerne.

​

Første træningsgang vil bestå af noget samtale, hvor vi også vil bruge tid på at inspicerer ar samt snakke teori og hyppige udfordringer for kejserinder. Første gang vil der ligeledes blive vejledt i arvævsbehandlingen, der kan findes i den folder du modtager.

 

Følgende træningspas vil altid bestå af teori, arvævsbehandling som en opvarmning og den følgende træning vil gradvist blive tilpasset, hvor Du er i forløbet.

​

Forløbet har fokus på:

-   Arvævsbehandling

-  Forebygge arvæv omkring de reproduktive organer

-  Bækkenbundsfunktionen

-  Kernefunktionen og mavemusklernes samspil, hvilket medvirker til fladere mave og færre bækkensmerter

-  Forbedre din fysiske styrke, så du kan genoptage din ønskede træning og leve et aktivt liv

-  Øge kropsbevidstheden og fysisk velvære

​

Praktisk; medbring træningstøj, indendørs sko og vandflaske.

Tag gerne noget legetøj til din baby. Klinikken har 1 slyngevugge, hvor du er velkommen til at lade din baby sove, mens du træner.

 

Hvornår kan du starte: 
Det anbefales at få lavet et efterfødselstjek, forinden holdopstart, så der kan tages de rette hensyn til dig. Men det er ikke et krav.

Du kan starte på holdet ca. 8 uger efter fødslen efter 8 ugers tjek ved egen læge. Ved kejsersnit bedes du tale med din læge om, hvornår du kan starte.

 

Tid: Tirsdag 10.15-11.15 (Der vil løbende blive opstartet hold)

Pris: 1195 kr. / 6 gange træning hos GynObs fysioterapeut, Nanna Nissen. Der ydes tilskud fra Danmark.

​

Kontakt

nanna@kropogunderliv.dk

Mobil: +45 91 56 94 51

Adresse

Søndergade 19, 1. Th

8600 Silkeborg

Sociale medier

  • Instagram
  • Facebook
bottom of page