top of page
hjemmeside1.jpg

Efterfødsel

Foruden at en graviditet udfordre bækkenbunden som følge af øget tyngde og hormonelle forandring kan en vaginal fødsel i sig selv udsætte underlivet for et stort pres.

Derfor giver det rigtig god mening at investere i et grundigt efterfødselstjek af hele morkroppen - herunder bækkenbunden, uanset om du har født vaginalt eller ved kejsersnit.

Graviditet og fødslers påvirkning på kroppen

Graviditet og fødsel påvirker i høj grad vores bækkenbund og kontakten til vores dybe kernemuskler, uanset om vi taler vaginal fødsel eller fødsel ved kejsersnit

Under graviditeten udfordres bækkenbunden som følge af øget tyngde og hormonelle forandringer samtidig med at dit mellemgulv får dårligere arbejdsforhold, eftersom at barnet og livmoderen vokser. I takt med at maven vokser, vil afstanden mellem de lige mavemuskler også blive større, hvilket er naturligt

Den voksende mave påvirker ligeledes også din holdning, hvilket ofte vil medføre et større lændesvaj og øget kyfosering(krumning) af brystryggen. Disse ændringer er normale, men bevirker ofte at mobiliteten i ryggen udfordres. Det kan derfor kræve øget fokus efter fødslen for at genvinde bevægeligheden, således at musklerne også får bedre arbejdsvilkår

 

En fødsel er i sig selv en kæmpe kraftpræstation. Især musklerne i bækkenbunden været udsat for massivt stræk - op til 200 % Og nervevævet er blevet strukket op til 35 %

Derfor giver det god mening, at starte med at genoptræne din bækkenbund og samspillet mellem din bækkenbund og kernemuskler efter du har født.

Niveauet bør tilpasses den enkelte kvinde, da faktorer som:

  • Aktivitets/træningsniveauet forinden fødslen 

  • Graden af bristninger/”arbejdsskader” på bækkenbunden 

  • Påvirkningen af kernemuskulaturen og bindevævet 

  • Om du har født ved kejsersnit 

  • Nedsynkning og inkontinens

  • Vedvarende bækkensmerter

 

Alle er faktorer som skal lyttes til, hvilket du vil blive vejledt i, i forbindelse med behandling, men i særdeleshed også på klinikkens efterfødselshold og ”Klar efter kejsersnit” hold.

Hvordan kan jeg hjælpe?

Jeg tilbyder efterfødselstjek både for dig som blot ønsker at give din krop de bedste forudsætninger for at kunne leve et aktivt liv som mor og kvinde uden at skulle bekymre dig om inkontinens, nedsynkning og smerter.

Men også for dig der allerede oplever gener efter fødslen, har svært ved at fange dit knib eller som måske følte at 8 ugers undersøgelsen hos lægen var for hurtig. Her er et efterfødselstjek fantastisk til at få den rette vejledning og behandling.

Ved et efterfødselstjek kan du få en grundig undersøgelse af din bækkenbund, status på dine mavemuskler og kerne, undersøgelse af dit kejsersnit og generelt en status på kroppen, hvorudfra du vil modtage skræddersyet vejledning i at hjælpe din krop bedst muligt på vej

Kontakt

nanna@kropogunderliv.dk

Mobil: +45 91 56 94 51

Adresse

Søndergade 19, 1. Th

8600 Silkeborg

Sociale medier

  • Instagram
  • Facebook
bottom of page