
Baby-Leg – sanselig og stimulerende bevægelse for dig og din baby
Onsdag formiddag byder børnefysioterapeut Bodil velkommen til Baby-Leg i klinikkens træningssal. Her mødes en lille gruppe forældre og babyer (max 7 deltagere) til et trygt og nærværende forløb, hvor vi sammen skaber rammerne for motorisk udvikling, sansning, leg og bevægelse – i dit barns tempo.
Gennem seks onsdage arbejder vi med stimulerende øvelser og lege, som understøtter dit barns naturlige bevægemønstre og sanseintegration. Vi ruller, kryber, kravler, leger med bolde, ligger på maven, øver at komme op og stå – og synger velkendte sange, der understøtter rytme og kontakt. Vi inddrager også babymassage og blid berøring, som styrker nærværet og understøtter barnets ro og kropsbevidsthed.
​
Undervejs dykker vi ned i emner som:
​
-
Motorisk udvikling og sanseintegration
-
Lege og aktiviteter, der styrker babyens motorik
-
Skæve kranier, favoritsider og lejring
-
Det første fodtøj, udstyr og babyvenlige hjælpemidler
-
Løfte- og bæreteknikker, der skåner både dig og dit barn
​
Bodil deler ud af sin store viden og erfaring som børnefysioterapeut, og der er altid plads til dine spørgsmål – både undervejs og individuelt. Ønsker du en mere grundig gennemgang af netop din baby, har du mulighed for at tilkøbe et Baby-tjek til fordelagtig pris.
​
Holdene tilpasses altid babyernes alder, dagsform og energi – og det gør ikke spor, hvis din baby trænger til en lur midt i det hele.
​
Baby-Leg med Bodil er for dig, der ønsker at blive klogere på dit barns bevægelse, støtte udviklingen på en tryg måde – og samtidig dele hverdagen med andre forældre i et omsorgsfuldt rum.
​
Tid:
Baby-leg 1 (cirka 1 – 5 mdr) onsdage kl. 9.30 – 10.20
Baby-leg 2 (cirka 6 – 12 mdr) onsdage kl. 10.45 – 11.35
Moduler af 6 gange á 50 minutter.​
​
​