top of page

Nanna Møller Nissen

Mit navn er Nanna og jeg blev uddannet fysioterapeut i 2016 og er senere hen blevet specialiseret som UroGynObs fysioterapeut, hvilket betyder at jeg behandler kvinder og mænd med gener i underlivet og bækkenområdet.

Som mor og fagperson ved jeg, hvor meget det kan kræve af kroppen at være gravid, føde og også vende tilbage til et aktivt liv. Det er ikke altid lige let!

Derfor har jeg stor respekt og forståelse for de problematikker jeg dagligt ser hos mine klienter, hvad enten det drejer sig om smertetilstande i underlivet, fødselsbristninger, graviditetsrelaterede bækkensmerter, inkontinens, forstoppelse eller andre gener fra underlivet og bækkenområdet

 

Gennem mit arbejde som GynObs fysioterapeut har jeg virkelig fundet ind til kernen af hvad min drivkraft og mine ønsker er for mit arbejdsliv. Nemlig at bidrage til et øget fokus samt bryde tabuer omkring underlivsproblematikker gennem information og oplysning.

Mit ønske er at hjælpe dig tilbage til et liv uden gener, hvad end det måtte dreje sig om inkontinens, smerter i underlivet, infertilitet, smerter i graviditeten, forstoppelse eller lign. 

​

Desuden ønsker jeg at få helt almindelige mennesker til at se, at de altså ikke er alene med deres underlivsproblematikker og at der hos langt de fleste er hjælp at hente.

​

Jeg brænder for mit fag og jeg elsker at arbejde med mennesker uanset, hvor de er i livet. Jeg sætter en stor ære i at få lov til at hjælpe dig tilbage til det liv du ønsker at leve, hvor din krop og underliv ikke skal holde dig fra at lave de ting du elsker.

Forside folder.jpg

Uddannelser/ Kurser

2016: Aut. Fysioterapeut. Aarhus

2017: FysioPilates Instruktør

2017: Cert. MDT (Mekanisk Diagnostik og Terapi (McKenzie)

2018: FysioPilates: Booster Kursus

2019: Motion og styrketræning for gravide v. Kristian Bradsted

2019: Røde flag med Dr. Frank de Paoli

2019: MDT and the Athlete: anvendelse af MDT til elitesportsfolk og sportsudøvere

2021 DUGOF: Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling af voksne med inkontinens

2022: DUGOF: Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling af patienter med dysfunktioner i bækkenbunden

2022: Mobilisation/manipulation of the lumbar spine, Correction Academy

2022: Mobilisation/manipulation of the thoracolumbar junction, Correction Academy

2022: DUGOF: Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling af smerter i underliv og bækkenbund

2022: Introduktion til Vaginale Støttepessarer (Hos Mette Kjær Larsen)

2022: DUGOF: Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling af smerter i underlivet og bækkenbund

2022: Bækkenet og arvæv i underlivet (Jens Gram)

2023: DUGOF: Sexologi for fysioterapeuter som arbejder med urologiske, gynækologiske og obstetriske patienter

2023: Tarmsystemet og den kvindelige cyklus (Jens Gram)

2023: Fertilitetsfremmende fysioterapi v. Anne Marie Jensen

2024: DUGOF: Obstetrisk Modul

​

bottom of page