Kan man forebygge fødselsbristninger?

Tanken om at briste ved en fødsel kan fylde meget hos mange gravide, hvilket er forståeligt da det ikke lyder rart. Den første fødsel er ofte den, der belaster bækkenbunden mest. Under en vaginal fødsel strækkes bækkenbundens muskler op til 200 % af deres normale længde, og nervevæv kan strækkes med op til 35 %. Dette enorme stræk øger risikoen for skader på bækkenbunden - såsom bristninger.

Under en vaginal fødsel strækkes bækkenbundens muskler op til 200 % af deres normale længde. Dette enorme stræk øger risikoen for skader på bækkenbunden - såsom bristninger.

Ved en vaginal fødsel kommer der stort pres på bækkenbundens muskler, hvorfor at der kan opstå bristninger i området mellem skeden og ned mod endetarmsåbningen, også kaldet mellemkødet. Omkring 80% af alle førstegangsfødende oplever en grad af bristning, der kan variere i alvorlighed fra overfladiske bristninger af huden (grad 1) til alvorlige skader, der involverer både de anale muskler og tarmvæggen (grad 4).

Fødselsbristninger inddeles i 4 grader: 

Grad 1: Bristninger der kun involvere huden i perineum (mellemkødet). Omkring 13 %.

Grad 2: Bristninger der involvere perianale muskler, men ikke den anale sphincter. Har du fået en episeptomi(klip) svarer det til en 2. grads bristning. Omkring 59 %.

Grad 3: Bristninger der involvere den anale sphincter. 6,3 %.

3A: mindre end 50% af eksterne anale sphincter (EAS) 

3B: mere end 50% af EAS 

3C: Interne anale sphincter er bristet (IAS) 

Grad 4: Bristninger der involvere EAS og IAS samt ano-rectale mucosa. Mindre end 1%.

Der er flere faktorer der giver øget risiko for bristninger: 

- Hvis man tidligere har haft en stor bristning 

- Stor fødselsvægt (4000 gram eller derover) 

- Genetik (nogles vævintegritet er bare mindre stærkt) 

- Anvendelse af instrumenter (Kop, tang mm.) 

- Tempoet på fødsel 

Kan man forebygge fødselsbristninger?

Når flere dele af bækkenbunden brister kan det få betydning for din evne til at holde på urin, tarmluft, afføring og give øget risiko for nedsynkning/prolaps, eftersom at der er mindre støtte af dine underlivsorganer. Derfor giver det god mening at forsøge at forebygge bristninger.

Mange kvinder efterspørger tips og tricks til at forebygge bristninger og selvom der ikke nogen garantier for at man kommer blandt de 20% der ingen bristning får, er der alligevel flere veldokumenterede ting, du kan gøre for at støtte din krop og mindske risikoen:

1. Afspænding af bækkenbunden

Det er vigtigt at have en stærk og veltrænet bækkenbund – men til en fødsel handler det i høj grad om også om at kunne give slip og lade musklerne forlænge sig. Bækkenbunden er den bløde del af fødekanalen ved bækkenudgangen og muskulaturen skal kunne give sig op til 200% af sin egen længde.

Bedestillingen er et godt eksempel på en øvelse, der aflaster og afspænder bækkenbunden.

Lær derfor at slappe af i din bækkenbund og kunne give slip. Dybe vejrtrækninger, rolige øvelser og mental forberedelse er nøglen. På den måde kan du støtter du kroppen bedst muligt under en fødsel, fordi musklerne bedre kan give efter under fødslen.

Du kan se og læse mere om Afspændingsøvelser til bækkenbunden HER

2. Perinealmassage (“mellemkødsmassage”)

Når vi snakker om forebyggelse af fødselsbristninger kommer vi ikke uden om mellemkødsmassage. Fra omkring uge 34 af graviditeten kan perinealmassage være et effektivt redskab. Ved at massere og stimulere mellemkødsområdet med let tryk, øger man blodcirkulationen og vævets smidighed – og det kan gøre det lettere for vævet at give sig naturligt under fødslen.

Sådan laver du mellemkødsmassage

Foruden at smidiggøre vævet ved mellemkødet øger du også kontakten til din bækkenbund, hvilket virkelig kan være en gave når du skal kunne give efter under en fødsel og når du skal genskabe kontakten efter fødslen.

3. Mobiliseringsøvelser

Under en vaginal fødsel skal både bækkenbunden og bækkenet arbejde med kroppen – ikke imod den. Derfor kræver det at muskler, ligamenter og andet væv er smidige og at bækkenet er i stand til at give efter, når barnets skal finde vej igennem fødekanalen.

Så i forlængelse af afspændingsøvelser til bækkenbundens muskulatur, så kan det være gavnligt at lave øvelser der;

• Øger mobiliteten i dit bækken – så det lettere kan bevæge sig under fødslen.

• Afspænde muskler og bindevæv omkring hofter, psoas, bækkenbund og lænd

• Skabe plads i bækkenet – i indgangen, midten og udgangen

• Støtte bækkenbunden i at give slip og arbejde med i stedet for imod

  
  

Når bækkenet er mobilt i kombination med afspændte bækkenbundsmuskler og muskler i relation hertil – så bliver det lettere for barnet at trænge ned i bækkenindgangen, rotere gennem bækkenet og trænge videre ned i fødekanalen.

Gør dit bækken og bækkenbund klar til fødslen 

5. Hold dig aktiv under graviditeten

Fordelene ved at begynde/fortsætte med træning under graviditeten er mange, herunder at reducere forekomsten af komplikationer under fødslen og nedsætte risikoen for kejsersnit og brug af klip (episeptomi).

Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat mindst 30 minutters motion dagligt, hvis din graviditet ellers forløber normalt og lægen ikke fraråder det. Som graviditeten skrider frem vil det for de fleste give mening, at modificere sin træning.

5 Øvelser du kan lave gennem hele graviditeten

6. Støtte af mellemkødet med varme

Under pressefasen kan varme klude anvendes til at blødgøre mellemkødet, øge gennemblødningen og mindske spænding. Mange jordemødre bruger denne metode for at hjælpe vævet til at give sig.

6. Bækkenbundstræning i graviditeten

Bækkenbundstræning under graviditeten er sat i relation til færre fødselsbristninger, og en veltrænet bækkenbundsmuskulatur kommer sig hurtigere efter en fødsel.

Når du træner bækkenbunden bedre blodcirkulationen. Dertil mindsker du risikoen for inkontinens med 62 % i graviditeten og næsten 30 % efter du har født, såfremt du træner din bækkenbund under graviditeten.

Hvis du ønsker du vejledning i mellemkødsmassage, bækkenbundstræning, vejledning i afspændingsøvelser eller øvelser du kan bruge i graviditeten, så rådfør dig med en GynObs Fysioterapeut, der kan hjælpe dig med rette behandling og rådgivning.

4. Fødselsforberedelse

Når vi taler om forebyggelse af fødselsbristninger, er tryghed et af de mest undervurderede – men mest betydningsfulde – elementer. Kroppen føder bedst, når den føler sig sikker. Er du tryg, vil nervesystemet tillade kroppen at slippe spændingerne i bækkenbund og mellemkød. Er du derimod utryg, bange eller presset, vil kroppen automatisk spænde op – og spændte muskler giver et strammere væv, der har sværere ved at give efter, når barnets hoved skal fødes.

Fødselsforberedelse handler derfor ikke kun om at lære om veer og smertelindring. Det handler om at skabe forudsigelighed, kropslig ro og mentale strategier, som gør det muligt for dig at give slip i det øjeblik, hvor kroppen har allermest brug for det. En afspændt bækkenbund og en rolig vejrtrækning hjælper livmoderen til at arbejde mere effektivt og giver vævet omkring mellemkødet bedre mulighed for gradvist at tilpasse sig trykket – hvilket kan mindske risikoen for bristning.

Når du vælger fødselsforberedelse, kan du med fordel spørge ind til følgende:

Fødestillinger

Forskellige stillinger påvirker fødselsforløbet på forskellige måder. Nogle stillinger giver bækkenet mere plads, afspænder bækkenbunden og hjælper barnet ned i en mere optimal rotation. Stillinger, hvor presset kan styres roligt og kontrolleret – og hvor du ikke føler dig “låst” – giver ofte mellemkødet bedre mulighed for at give efter i takt med, at barnets hoved krones.

Tal gerne med din jordemoder om stillinger, hvor du:

• kan bevæge bækkenet frit

• kan følge kroppens egne impulser

• kan bruge tyngdekraften uden at presse unødigt hårdt

• har mulighed for at bremse tempoet, når hovedet står på spring

Dette er alt sammen med til at mindske risikoen for hurtige, ukontrollerede fødsler af hovedet, som kan øge bristningsrisikoen.

Presseteknikker

Der findes overordnet to måder at presse på:

1. Instrueret/forceret pres (fx Valsalva-manøvre) Her bliver du bedt om at tage en stor indånding og presse hårdt flere gange under samme ve. Det giver en kraftig, hurtig nedadgående kraft og kan få barnets hoved til at komme meget hurtigt – nogle gange hurtigere, end vævet kan nå at tilpasse sig.

2. Spontan, kropsstyret presseteknik Her følger du kroppens egne presseimpulser og arbejder med livmoderen i stedet for at overtrumfe den. Dette giver som regel en langsommere og mere kontrolleret fødsel af hovedet, hvilket er en af de vigtigste faktorer i at forebygge bristninger.

   
   

Tag gerne en samtale med din jordemoder om, hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig. Er du så heldig at kende den jordemoder, der skal være hos dig, kan I sammen lægge en plan.

Smertehåndtering

Smerte får kroppen til at spænde op – og spænding er den direkte modsætning til det, vi ønsker i pressefasen. Derfor er gode smertelindringsteknikker en vigtig del af bristningsforebyggelse.

Det kan være:

• vejrtrækningsteknikker

• visualisering og mindfulness

• rebozo

• tryk og modtryk

• varme

• massage

• samtaler om dine evt. tidligere traumer eller bekymringer

Jo mere tryg og reguleret du er undervejs, desto bedre kan du slippe spændinger i kroppen og lade bækkenbunden følge med, i stedet for at “holde imod”.

Få din partner med som aktiv støtte

Din partner er langt mere end praktisk hjælp. De kan være dit ankertov, din støtte og den, der hjælper dig tilbage i rytmen, når du bliver overvældet. Mange kalder partneren for “hjælperytteren”, fordi de konstant skal hjælpe dig med at holde fokus, blive i kroppen og finde ro.

Forbered dem på:

• hvordan du ønsker at blive guidet

• hvordan du bedst finder ro

• hvilke teknikker de kan bruge (tryk, åndedræt, berøring, verbal støtte)

• hvordan de kan hjælpe dig tilbage til samarbejdet med veerne

  
  

En tryg partner → en tryg fødende → et roligere væv → mindre risiko for bristning.

Tryghed er en fysiologisk forudsætning for at kunne give slip

Tryghed er ikke kun en følelse – det er en fysiologisk tilstand. Når du føler dig sikker, sænkes mængden af stresshormoner, og kroppen kan arbejde med fødslen i stedet for imod den. Bækkenbunden kan afspændes, musklerne omkring mellemkødet kan give efter, og du kan bedre samarbejde med veerne.

Derfor er grundig fødselsforberedelse en af de mest effektive måder at reducere risikoen for fødselsbristninger på – ikke ved magi, men gennem neurologi, fysiologi og viden.

GynObs Fysioterapeuter er specialuddannede til at undersøge din bækkenbund og kan vejlede dig i forhold til træning under graviditet og efter fødslen.

Hvis du ønsker du vejledning i mellemkødsmassage, bækkenbundstræning, vejledning i afspændingsøvelser, fødselsforberedende øvelser eller øvelser du kan bruge i graviditeten, så rådfør dig med en GynObs Fysioterapeut, der kan hjælpe dig med rette behandling og rådgivning.

Du kan finde en behandler nær dig via DUGOF ’s hjemmeside under behandlere

Skrevet af: GynObs Fysioterapeut, Nanna Nissen

Klinikejer af Klinik Krop og Underliv