Nedsynkning af underlivet
- GynObs Fysioterapeut, Nanna Nissen
- 1. feb. 2025
- 8 min læsning
Opdateret: 22. jul.
Halvdelen af alle kvinder der har født, har en nedsynkning – Men ved du hvordan du skal håndtere det?
Vidste du, at 50% af alle kvinder, der har født vaginalt, har en grad af nedsynkning i underlivet? Og at hver 5. kvinde bliver opereret for nedsynkning? Det lyder måske skræmmende, men heldigvis er der mange muligheder for at leve et aktivt og symptomfrit liv uden at ty til operation. Behandling og vejledning hos en GynObs Fysioterapeut kan hjælpe med at mindske symptomerne.
I dette indlæg vil jeg give dig en faglig forståelse af nedsynkning:
Indhold:
Hvad er en nedsynkning og hvorfor opstår det?
Typer og grader af nedsynkning
Symptomer på nedsynkning
Skal en nedsynkning opereres?
Støttepessar - en skånsom løsning
Fordele ved støttepessar
Find det rigtige pessar
Bækkenbundstræning - stadig vigtigt
Tag kontrollen tilbage
Q&A om nedsynkning
Hvad er en nedsynkning, og hvorfor opstår det?
En nedsynkning er en slags "brok/udposning” i underlivet, der opstår når bindevævet og musklerne svækkes. Fødsler er en af de største syndere for udviklingen af nedsynkning, men faktorer som graviditet, hormonelle forandringer, forstoppelse, kronisk hoste, overvægt at mange tunge løft, kan også spille ind, hvorfor det også kan forekommer hos unge kvinder, der ikke har født.
Livmoder, blære og tarme holdes på plads af bækkenbundsmuskler og støttevæv, som hæfter på indersiden af bækkenet.
Underlivsorganerne kan nedsynke, hvis muskler og støttevæv bliver svækket, hvilket blandt andet kan ske efter fødsler eller på grund af naturlige
alderdomsforandringer.
Typer og grader af nedsynkning
Der findes flere former for nedsynkning, herunder;
- Cystocele (Blæren)
- Rectocele (Endetarmen)
- Enterocele (Tyndtarmen)
- Uterusprolaps (Livmoderen)
Nedsynkningen kan yderligere inddeles i 4 grader, alt efter hvor langt den er
nedsunket.
Grad 1: Livmoderhalsen/ blæren/endetarmen synker ned til midten af
skeden (mere end 1 cm over kønskransen). Stort set alle som har født, har en grad 1.
Grad 2: Livmoderhalsen/ blæren/endetarmen synker ned til kønskransen. Mange vil opleve varierende symptomer. Der kan være symptomfri perioder, og skifte til perioder med fysiske symptomer som bule- og/eller tyngdefornemmelse.
Grad 3: Nedsynkningen sidder ved indgangen til skeden/udenfor
skedeindgangen. Du oplever fysiske symptomer. Du kan prøve at skubbe til den
med din finger, og mærk at den er mobil. Nedsynkningen kan skubbes ud af skeden, enten når man bruger bugpres, har stået oprejst længe og/eller under bevægelse.
Grad 4: Total nedsynkning. Her vil nedsynkningen sidde ude af
skedeåbningen.
Symptomer på nedsynkning
Tegn på nedsynkning varierer, men kan inkludere:
En følelse af tyngde i underlivet
Du mærker en bule ved skeden
Ubehag ved fysisk aktivitet
Problemer med blære- eller tarmtømning
Ubehag eller smerter ved samleje
Skal en nedsynkning opereres?
Selvom operation kan være en mulighed, er det ofte ikke nødvendigt. Mange kvinder oplever en markant forbedring gennem behandling og vejledning hos GynObs Fysioterapeut i træning, aflastning toiletvaner, støttepessarer og målrettet træning af bækkenbunden mm.
Efterfødselstræningen i KropogKerne App har fokus på netop at genoptræne kroppen på en skånsom og hensigtsmæssig måde - for at mindske gener fra nedsynkning
Støttepessar – en skånsom løsning
Et støttepessar er et lille hjælpemiddel fremstillet i medicinsk silikone, der placeres i skeden for at støtte underlivsorganerne. Det fungerer som en indvendig ”sports-BH” for underlivet og giver dig frihed til at bevæge dig uden gener og kan for nogle hjælpe med at holde på vandet når de er aktive.
Fordele ved støttepessar:
Lindrer symptomer som bule- og tyngdefornemmelse og inkontinens
Giver dig mulighed for at deltage i aktiviteter uden smerte
Kan bruges midlertidigt eller permanent
Kræver ingen kirurgi
Find det rigtige pessar
Hos en GynObs fysioterapeut kan du få hjælp til at finde et pessar, der passer perfekt til dig. Fysioterapeuten vejleder dig og lærer dig, hvordan du selv kan bruge pessaret korrekt.
Jeg sætter god tid af til dig og vi vil lave en grundig anamnese med symptomafklaring, hvor vi taler om dine ønsker til pessaret. Derudover laves der en grundig undersøgelse af din bækkenbund, vurdering af dine slimhinder samt opmåling af størrelse. Der er flere typer pessarer at vælge imellem og du vil blive tilbudt funktionel afprøvning af op til 3 forskellige pessarer pr. konsultation.
Du får forståelse med håndteringen af pessaret og vi aftaler tid til opfølgning ca. 4 uger efter.
Bækkenbundstræning – stadig vigtigt
Selvom et støttepessar giver god støtte, er bækkenbundstræning afgørende for at styrke muskulaturen og forebygge yderligere nedsynkning. En GynObs fysioterapeut kan skræddersy øvelser, der passer til dine behov.
Tag kontrollen tilbage
Nedsynkning behøver ikke begrænse din hverdag. Med den rette behandling kan du få din frihed og livskvalitet tilbage.
Som GynObs fysioterapeut har jeg stor erfaring med behandling af nedsynkning hos både yngre og ældre kvinder.
For mig er det vigtigt at give dig information og viden omkring dit underliv, således at du kender din bækkenbunds styrker og svagheder.
Har du først fået en nedsynkning kan du desværre ikke ”træne den på plads”, men du kan gøre rigtig meget for at minimere trykket på bækkenbunden/underlivet, forebygge forværring og særligt mindske symptomerne, således at du kan fortsætte med at holde dig aktiv. Hvis du mistænker at du har en nedsynkning kan det være en god ide at få vejledning i bækkenbundstræning, livsstilsrådgivning og evt. støttepessarer
Vil du vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at finde den rette løsning, eller har du brug for vejledning til pessartilpasning? Så er du mere en velkommen til at booke en tid eller kontakte mig
Q&A om Nedsynkning
"Jeg har født for 4 uger siden og har fået konstateret en grad 2 nedsynkning. Hvad er oddsene for, at det bliver bedre?"
Det korte svar er: Rigtig gode.
Fire uger efter en fødsel er kroppen stadig i en meget tidlig fase af sin restitution. Bækkenbunden, bindevævet og de omkringliggende strukturer har netop været udsat for en enorm belastning, og hos de fleste kvinder vil der ske en betydelig forbedring de første måneder efter fødslen.
I tiden efter en graviditet og fødsel sker der nemlig flere ting samtidig.
For det første vil den hævelse og det stræk, som vævet har været udsat for under fødslen, gradvist aftage. Samtidig begynder musklerne i bækkenbunden langsomt at genvinde deres styrke og koordination, og bindevævet bliver gradvist stærkere i takt med helingen. Derudover ændrer den hormonelle situation sig også. Under graviditeten og den første tid efter fødslen er vævene mere eftergivelige, blandt andet som følge af graviditetshormonerne. Over de kommende måneder vil vævene hos de fleste gradvist genvinde mere spændstighed, selvom amning kan forlænge perioden med lavere østrogenniveau.
Netop derfor anbefaler vi sjældent, at man vurderer en nedsynkning ud fra, hvordan den ser ud fire eller seks uger efter fødslen. Kroppen er ganske enkelt stadig under forandring.
Det betyder dog ikke, at man bare skal vente passivt.
Der er meget, du selv kan gøre for at støtte kroppens restitution. Individuelt tilpasset bækkenbundstræning kan forbedre musklernes evne til at støtte underlivets organer, mens vejledning i gode toiletvaner og behandling af eventuel forstoppelse kan mindske det gentagne pres mod bækkenbunden. For nogle kvinder kan et støttepessar desuden være en stor hjælp i den første tid, særligt hvis tyngdefornemmelsen begrænser hverdagen eller gør det svært at være fysisk aktiv.
Det vigtigste er derfor ikke kun, hvordan nedsynkningen ser ud, men også hvordan du har det. Mange kvinder oplever, at symptomerne bliver markant mindre, selvom nedsynkningen ikke nødvendigvis forsvinder helt.
Jeg anbefaler mine klienter at følge Efterfødselsforløbet i KropogKerne App
"Hvad er symptomerne på en rectocele?"
En rectocele er en nedsynkning af endetarmen ind mod skedens bagvæg. Symptomerne kan variere meget fra kvinde til kvinde, og graden af nedsynkning hænger ikke altid sammen med, hvor mange gener man oplever.
Mange beskriver en følelse af tyngde eller en bule i skeden, særligt sidst på dagen eller efter længere tids aktivitet.
Det mest karakteristiske symptom er dog ofte problemer med at tømme tarmen. Nogle oplever, at afføringen "samler sig" i bulen, så det føles, som om tarmen ikke bliver tømt helt. Andre skal presse mere end tidligere eller ændre stilling på toilettet for at komme ordentligt af med afføringen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at støtte let på mellemkødet eller bagvæggen i skeden for at hjælpe afføringen på vej.
Det er også værd at vide, at bækkenbunden hos nogle kvinder reagerer på nedsynkningen ved at spænde op. Kroppen forsøger ganske enkelt at skabe ekstra støtte omkring underlivet. Hvis bækkenbunden bliver for spændt, kan det paradoksalt nok gøre det endnu sværere at komme af med afføring.
Af samme grund er knibeøvelser ikke nødvendigvis førstevalget ved alle rectoceler. Hvis bækkenbunden allerede arbejder på højtryk og har svært ved at give slip, kan yderligere knib i nogle tilfælde øge spændingen og gøre tarmtømningen endnu vanskeligere. Derfor bør behandlingen altid tage udgangspunkt i en grundig undersøgelse af bækkenbundens funktion - ikke kun nedsynkningen i sig selv.
"Efter jeg fandt ud af, at jeg havde en nedsynkning, har jeg fået mere tyngde og smerter ved samleje. Hvordan hænger det sammen?"
Det er faktisk noget, jeg hører relativt ofte.
Når vi får at vide, at noget i kroppen ikke fungerer optimalt, bliver vi helt naturligt mere opmærksomme på området. Det betyder ikke, at symptomerne er "psykiske", men vores opmærksomhed kan gøre, at vi registrerer signaler, vi tidligere ikke lagde mærke til.
Samtidig reagerer mange kvinder helt ubevidst ved at spænde op i bækkenbunden, når de får konstateret en nedsynkning. Kroppen forsøger at beskytte underlivet ved konstant at "holde sammen". Problemet er bare, at en bækkenbund, der aldrig får lov at slappe af, kan blive øm, træt og smertefuld.
En overspændt bækkenbund kan give præcis de samme symptomer, som mange forbinder med en nedsynkning:
Tyngdefornemmelse.
Ømhed i underlivet.
Smerter ved samleje.
Besvær med afføring.
En følelse af spænding eller tryk.
Det betyder ikke nødvendigvis, at nedsynkningen er blevet værre.
Derfor kan det være en rigtig god idé at blive undersøgt af en GynObs-fysioterapeut. Her kan man vurdere både nedsynkningens omfang, men også om bækkenbunden er svag, overspændt eller måske begge dele. Det er afgørende, fordi behandlingen ser meget forskellig ud afhængigt af, hvad der faktisk er årsagen til symptomerne.
"Må jeg træne med en nedsynkning – og hvordan ved jeg, om jeg har gjort for meget?"
Ja. Faktisk viser forskningen, at fysisk aktivitet er vigtig - også når du har en nedsynkning.
Målet er ikke at undgå belastning, men at finde det niveau, hvor kroppen kan tilpasse sig gradvist.
Når vi træner, belaster vi muskler, sener og bindevæv, så de over tid bliver stærkere. Det gælder også bækkenbunden. Derfor er løsningen sjældent at stoppe med at være aktiv.
I stedet kan dine symptomer bruges som et kompas.
Hvis du oplever let tyngde under træning, som forsvinder igen kort tid efter, kan det være en naturlig reaktion på belastningen. Men hvis symptomerne bliver tydeligt værre under træningen, fortsætter resten af dagen eller stadig er til stede dagen efter, kan det være et tegn på, at belastningen har været lidt for høj.
Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal stoppe med den pågældende aktivitet. Ofte er det nok at justere lidt på intensiteten, antallet af gentagelser, tempoet eller vælge en lettere variation af øvelsen. Når kroppen igen håndterer belastningen uden øgede symptomer, kan man gradvist øge niveauet.
Jeg plejer at sige, at vi skal bruge symptomerne som en guide - ikke som en stopklods.
For langt de fleste kvinder er målet ikke at undgå belastning resten af livet, men at hjælpe kroppen til gradvist at kunne klare mere. Med den rette vejledning kan de fleste fortsætte med at være fysisk aktive og vende tilbage til de aktiviteter, de holder af.
Skrevet af: GynObs Fysioterapeut, Nanna Møller Nissen
Klinikejer af Klinik Krop og Underliv
Kommentarer