Smerter i underlivet – hvad er det? og hvad kan du selv gøre?

Smerter i underlivet rammer mange – men det er ikke noget, vi ofte taler åbent om. Alligevel viser det sig, at op mod hver tiende kvinde og ca. 15 % af alle mænd på et tidspunkt i livet vil opleve gener eller deciderede smerter i underlivet.

Op mod hver tiende kvinde oplever underlivssmerter. Årsagen til smerterne kan være mange, lige fra dårlig kropsholdning, fødselsskader, operationer i underlivet og til følelsesmæssige reaktioner.

Smerterne kan vise sig på mange måder:

• I forbindelse med samleje – både dybt og ved indtrængning

• Smerter ved gynækologisk undersøgelse eller brug af tampon

• En konstant murren eller stikken og jag i underlivet, lænden eller bækkenet

• Smerter i forbindelse med vandladning eller afføring

• Smerter relateret til træning

• Eller som en mere diffus uro eller tyngdefornemmelse, som er svær at placere

Uanset hvordan dine smerter føles, er én ting helt sikkert: Det er ikke noget, du bare skal finde dig i – og du kan få hjælp.

Hvorfor får man smerter i underlivet?

Smerter i underlivet kan skyldes mange forskellige forhold – og ofte er det flere ting, der spiller sammen. Det er derfor vigtigt at se kroppen som en helhed og undersøge både de fysiske, hormonelle, psykologiske og neurologiske lag.

Her er nogle af de hyppigste årsager:

• Kronisk forstoppelse eller diarré

• Nedsynkning af bækkenorganer (prolaps)

• Spændte eller overaktive muskler i bækkenbunden

• Endometriose og andre tilstande som vulvodyni og lichen sclerosus

• Hormonelle forandringer (fx p-piller, overgangsalder, PCOS)

• Stress, angst, traumer eller tidligere ubehagelige oplevelser (fx seksuelt, gynækologisk)

• Skævheder og spændinger i ryg, bækken, hofte eller fødder

• Skader på nerver – eller kompression af nerver

• Fødselskader eller ar efter kejsersnit og underlivsoperationer

• Central sensibilisering – hvor nervesystemet bliver mere følsomt

Smerter i underlivet kan opstå på baggrund af forskellige årsager, der kan påvirke hinanden. Det kan være helt fra muskler, led og nerver, organsystemet og psykiske faktorer.

"Men jeg fik at vide… at det bare muskelspændinger?"

Mange får at vide, at smerterne skyldes en spændt bækkenbund – og i mange tilfælde er det helt rigtigt. Faktisk viser forskning, at spændte muskler i bækkenet er den hyppigste årsag til kroniske underlivssmerter . Dertil drejer 1–2 % af alle henvendelser hos egen læge om underlivssmerter.

Men: Muskelspændinger er ikke altid den primære årsag – de kan nemlig opstå som en sekundær reaktion på noget andet: fx endometriose, arvæv, traume, inkontinens eller nedsynkning. Derfor er det vigtigt, at behandlingen ikke kun fokuserer på at løsne muskler, men også prøver at finde og forstå den primære årsag.

Det er summen af det hele, der skal give mening for dig – og ikke bare ét symptom.

Hvad kan du selv gøre?

Det vigtigste først: Du skal ikke gå alene med det. Smerter i underlivet kan have stor påvirkning på hverdagen, arbejdsliv, seksualitet, samliv og mental sundhed. Derfor fortjener de at blive taget alvorligt – og undersøgt grundigt.

Her er nogle ting, du kan gøre allerede nu:

1. Lyt til kroppen – og kortlæg dine symptomer

Jo mere du ved om din krop, jo lettere bliver det at finde årsagen til dine smerter. Det kan være hjælpsomt at overveje:

• Hvornår begyndte smerterne – og i hvilken sammenhæng?

• Er der cykliske mønstre ift. menstruation eller hormoner?

• Er der smerter ved samleje, berøring, undersøgelse eller tampon

• Hvordan fungerer din tarm og blære – og er der ubehag ved vandladning/afføring?

• Hvordan har du det mentalt – er der sammenhæng mellem smerter og fx stress?

• Har du været udsat for traumer, operationer, fødsler, skader eller overgreb?

  
  

Læs mere om ØVELSER MOD MENSTRUATIONSSMERTER

Eller se nogle af ØVELSERNE SOM VIDEO HER

Når du begynder at kunne identificere mønstre eller triggere for dine smerter, bliver det også lettere at justere små ting i hverdagen – fx ændre en vane, tilpasse træning, arbejde med mentale belastninger eller være mere opmærksom på kroppens signaler i bestemte situationer. Den viden, du får om dig selv, er ikke bare nyttig for din behandler – den er også en vigtig nøgle til at tage styringen over din egen proces

2. Øv dig i at give slip – bogstaveligt talt

Mange spænder ubevidst i mave, balder, lår og bækkenbund – især hvis man oplever smerter, lækage, oplever bulefornemmelse fra en nedsynkning eller måske fordi man har travlt og er stresset. Dette kan blive en ond spiral, hvor spænding → smerte → mere spænding.

Prøv at øve dig at at tage dybe vejrtrækninger flere gange dagligt:

• Læg en hånd på maven, og træk vejret roligt ned i maven gennem næsen. På indånding: mærk hvordan bækkenbunden giver lidt efter. På udånding: lad den løfte sig naturligt. Uden at presse, uden at holde vejret.

  
  

Prøv at ligge dig på ryggen med hænderne på maven, når du øver dig i dybe vejtrækninger.

Når du trækker vejret dybt og roligt, sender du et signal til dit nervesystem om, at der er ro på. Det aktiverer det parasympatiske nervesystem – den del, der hjælper kroppen med at restituere, give slip og hele. Samtidig øges blodgennemstrømningen i bækkenområdet, hvilket skaber bedre iltning og næring til vævet og giver musklerne mulighed for at afspænde og slippe uhensigtsmæssige spændinger. Vejrtrækningen bliver dermed en direkte vej ind i at skabe mere flow, ro og frihed i underlivet

3. Afspændingsøvelser til bækkenbunden

Når muskler i underlivet er spændte eller overaktive, handler det om at lære dem at give slip. Afspændingsøvelser hjælper kroppen til at falde til ro og skabe bedre balance i bækkenbunden.

Hvis du er undersøgt og ikke har fået forklaring på dine smerter, kan det være et godt sted at starte med afspændingsøvelser og dybe vejtrækninger.

Gennem bevidst vejrtrækning, støttende hvilestillinger og rolige bevægelser, kan du aktivere dit parasympatiske nervesystem (kroppens "ro- og restitutionssystem"). Det øger blodgennemstrømningen, dæmper spændinger og giver musklerne mulighed for at give slip og restituere.

Afspænding kan være et vigtigt redskab – både i behandlingen af underlivssmerter og som en tryg måde at genopbygge kontakt til området.

Jeg har samlet en række simple og skånsomme øvelser i en guide, som du kan downloade her: FOLDER - SMERTER I UNDERLIVET

4. Find den rette fagperson

Hvis du oplever smerter i underlivet, kan det være relevant at tale med din læge eller en gynækolog, der kan hjælpe med at afklare, om der er en medicinsk eller strukturel årsag til dine gener. Du kan også opsøge en GynObs Fysioterapeut, som er en specialiseret fysioterapeut med viden om bækkenbund og underlivssmerter, der kan hjælpe dig med at:

• Undersøge muskler, led og nervesystem

• Identificere ubalancer i bevægemønstre og kropsholdning

• Vejlede i øvelser, der ikke provokerer, men støtter din krop

• Arbejde med afspænding, åndedræt og manuel behandling

• Lave en plan, der tager højde for dig – både fysisk og mentalt

At finde en fagperson med viden om underlivssmerter kan gøre en stor forskel – både fysisk og mentalt. Når du bliver mødt med forståelse og får en behandling, der ser hele dig, skaber det ofte mere ro i nervesystemet og større håb for bedring. Mange oplever først fremskridt, når de får en individuel tilgang, der tager højde for både muskler, nervesystem, hormonelle faktorer og livshistorie. Du fortjener at blive taget alvorligt – og at få den hjælp, din krop har brug for.

Husk: Du skal ikke bare acceptere det

Underlivssmerter påvirker ofte langt mere end selve kroppen. Det kan gå ud over seksualitet, lyst, nærhed, bevægelsesglæde og tryghed i egen krop. Derfor skal det tages alvorligt.

Du er ikke sart. Du overdriver ikke. Og du er ikke alene.

Book tid

Skrevet af: GynObs Fysioterapeut, Nanna Møller Nissen

Klinikejer af Klinik Krop og Underliv